Hvornår du skal søge lægehjælp ved alkoholabstinenser: faresignaler

Søg akut hjælp med det samme, hvis en person i alkoholabstinenser får et krampeanfald, bliver forvirret, ser eller hører ting, der ikke er der, får feber eller har en uregelmæssig puls. Har du mildere abstinenssymptomer som rysten, svedtendens, kvalme eller hurtig puls, skal du kontakte en læge samme dag. Og hvis du drikker meget hver dag, så tal med en læge, før du stopper, ikke bagefter.

Alkoholabstinenser begynder som regel 6 til 12 timer efter sidste drink og varer for de fleste 3 til 7 dage, ifølge NHS. MedlinePlus, det amerikanske National Library of Medicines hjemmeside, skriver, at symptomerne som regel topper mellem 24 og 72 timer. En oversigtsartikel udgivet af det amerikanske National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA) vurderer, at alvorlige abstinenser rammer omkring 10% af patienterne, at krampeanfald kan ramme mere end 5% af dem, der ikke behandles, og at mere end 90% af abstinenskrampeanfaldene opstår inden for 48 timer efter, at man er stoppet. Delirium tremens (DT), den mest alvorlige form, udvikler sig 1 til 4 dage efter, at abstinenserne er begyndt, og omkring 5% af dem, der får DT, dør af det.

Kan alkoholabstinenser være dødelige?

Ja, det kan de. Langvarigt kraftigt drikkeri får hjernen til at tilpasse sig alkohols beroligende virkning, så når alkoholen pludselig forsvinder, kører hjernen på overtid. For de fleste betyder det nogle hårde dage med rysten, svedtendens, dårlig søvn og angst. For et mindretal betyder det krampeanfald, hallucinationer eller DT.

Når mennesker med DT dør, skyldes det komplikationer fra hjerte og stofskifte, skader eller infektioner. Den gode nyhed står i den samme litteratur: en evidensgennemgang af 9 kontrollerede forsøg, udarbejdet for American Society of Addiction Medicine, rapporterede ingen dødsfald blandt 217 patienter med abstinensdelirium, som blev behandlet med passende beroligende medicin. Alvorlige abstinenser er langt mere sikre i lægers hænder end alene derhjemme.

Faresignaler: hvornår du skal ringe til alarmcentralen

MedlinePlus er helt klar her: tag på skadestuen eller ring til dit lokale alarmnummer, hvis noget af følgende sker under abstinenser.

• Et krampeanfald (et anfald, trækninger, sammenbrud eller bevidstløshed)
• Forvirring eller delirium: ved ikke, hvor man er, hvilken dag det er, eller hvem folk er
• Hallucinationer: at se, høre eller mærke ting, der ikke er der
• Feber eller høj temperatur
• En uregelmæssig puls

Hertil kommer de tegn, der er en nødsituation hos enhver: brystsmerter, vejrtrækningsbesvær eller at være meget døsig og svær at vække.

Vent ikke og se, om et krampeanfald "bare var ét". I en anden NIAAA-gennemgang kommer et andet krampeanfald som regel inden for 6 timer efter det første. Abstinenskrampeanfald kan også komme inden for de første 1 til 2 dage uden megen varsel, selv når de øvrige abstinenssymptomer er milde, og den første abstinens kan bringe et, selv om risikoen stiger efter flere. Er du i tvivl om, hvorvidt noget tæller, så behandl det som en nødsituation.

Hvornår du skal se en læge samme dag

MedlinePlus beskriver alkoholabstinenser som en alvorlig tilstand, der hurtigt kan blive livstruende, og anbefaler at kontakte en sundhedsperson med det samme, hvis du tror, du er i det. Så ethvert af disse symptomer efter nedskæring eller stop betyder, at du i dag skal ringe til en læge, en akutklinik eller en sygeplejerskerådgivning:

• Rystende hænder eller krop (læs mere om alkoholrystelser og hvor længe de varer)
• Svedtendens eller klamhed, især om natten
• Kvalme eller opkastning, og især ikke at kunne holde vand nede
• En dunkende eller hurtig puls (se hjertebanken efter alkoholstop)
• Angst, rastløshed, irritabilitet eller ikke at kunne sove

Disse tegn betyder som regel milde til moderate abstinenser. NHS anbefaler, at du søger lægehjælp, før du forsøger at stoppe med at drikke, hvis du får abstinenssymptomer. En læge kan vurdere dig og, hvis det er nødvendigt, ordinere beroligende medicin, den behandling, som en ASAM-evidensgennemgang forbinder med færre dødsfald af abstinensdelirium. Den detaljerede oversigt over, hvordan hvert symptom føles, finder du i vores guide til symptomer på alkoholabstinenser.

Hjælp samme dag bliver til "tag afsted nu", når symptomerne møder en risikofaktor fra afsnittet nedenfor. Den, der havde et abstinenskrampeanfald sidst og ryster igen 12 timer efter sin sidste drink, bør ikke vente på en aftale.

Abstinensforløbet: hvornår faren topper

Tid siden sidste drink	Hvad der som regel sker	Hvad du skal holde øje med
6 til 12 timer	De første symptomer begynder: tremor, svedtendens, angst, kvalme	Når symptomerne overhovedet viser sig, er det tegnet til at ringe til en læge
12 til 48 timer	Symptomerne tager til og topper som regel mellem 24 og 72 timer	Krampeanfald: mere end 90% opstår inden for 48 timer
12 timer til 7 dage	Hallucinationer rammer 3% til 10% af mennesker med alvorlige abstinenser	At se eller høre ting er et nødtegn
Omkring dag 2 til dag 5	DT, hvis det kommer, begynder 1 til 4 dage efter, at abstinenserne er startet	Ny forvirring, feber, hurtig puls, uro
Dag 3 til dag 7	De fleste akutte symptomer lægger sig	Under 3% af krampeanfaldene kommer 5 til 20 dage senere

Rækken for dag 2 til 5 er vores egen udregning, ikke et offentliggjort tal: symptomerne begynder omkring 6 til 12 timer efter sidste drink, og DT følger 1 til 4 dage efter den start.

DT kommer senere, end mange tror, ofte på dag 2 til dag 5, når det værste ser ud til at være overstået. Den, der virkede til at klare dag 1, men er forvirret på dag 3, har brug for hjælp med det samme.

Hvem har størst risiko for alvorlige abstinenser?

Et systematisk review og metaanalyse fra 2014 af 15 studier undersøgte, hvad der forudsiger alvorlige abstinenser. Den tydeligste forudsigelse var historik: personer, der tidligere havde haft DT, havde omkring 2,6 gange så høj odds for DT igen, og et tidligere abstinenskrampeanfald gav omkring 2,8 gange så høj odds for endnu et krampeanfald.

Andre risikofaktorer:

• Gentagne abstinenser. Personer, der har været igennem abstinenser mange gange, har højere risiko for krampeanfald end personer, der oplever det for første gang. Forskere kalder dette mønster kindling: hver episode kan gøre hjernen mere modtagelig for en værre næste gang.
• 60 år og derover. I et studie af 284 indlagte patienter havde personer på 60 år og derover 4,7 gange så høj odds for delirium under abstinenser, selv om deres symptomscorer lignede de yngre patienters.
• Kraftigt dagligt drikkeri gennem år. DT rammer hovedsageligt personer, der har drukket kraftigt i årevis.
• Anden sygdom og medicin. En NIAAA-gennemgang om håndtering af abstinenser siger, at hospitalet er det rette sted, når abstinenserne er alvorlige eller kombineres med andre medicinske, kirurgiske eller psykiatriske tilstande, der kræver hospitalsbehandling. Hjerte- eller leversygdom, graviditet og indtagelse af sovepiller eller andre beroligende midler er alle grunde til, at en læge bør planlægge abstinensforløbet frem for, at du gør det alene.

Én risiko overses let: et uplanlagt stop. En NIAAA-gennemgang bemærker, at DT ofte opstår hos storforbrugere, hvis drikkeri afbrydes af en indlæggelse for noget andet. Hvis du indlægges til en operation eller på grund af en skade, så fortæl personalet, hvor meget du drikker, selv om det føles ubehageligt.

Er det sikkert at stoppe brat derhjemme?

For en, der drikker lidt eller kun en gang imellem, forløber et stop som regel uden problemer. Hvis du er afhængig af alkohol, advarer NHS om, at et pludseligt stop kan være meget farligt. Vores holdning er den samme: hvis du drikker meget hver dag, så stop ikke brat uden lægelig vejledning.

Det betyder ikke, at alle har brug for en hospitalsseng. Den samme NIAAA-gennemgang forklarer, at milde til moderate abstinenser uden komplicerende sygdom ofte kan behandles uden for hospitalet. Det er en læge, der afgør, hvad du har brug for, så tal med en, før din sidste drink.

Gradvis nedtrapning planlægges stadig bedst sammen med en fagperson (vores guide til sådan trapper du sikkert ned på alkohol forklarer hvorfor). Før du stopper, hjælper det at:

1. Bestille tid hos din praktiserende læge og sige tydeligt, hvor meget du drikker.
2. Sørge for, at nogen bliver hos dig eller kigger forbi de første par dage.
3. Holde de første 48 timer fri for kørsel og for alt, du ikke kan aflyse.
4. Kende dit alarmnummer og vide, hvor den nærmeste skadestue ligger.

Hvad du skal gøre, hvis en, du er sammen med, har abstinenser

Er du partner, ven eller i familie med personen, kan det være dig, der opdager faren, fordi forvirring er svær at mærke indefra.

Hvis der opstår nødtegn, så ring til dit lokale alarmnummer. I USA og Canada er det 911, i Storbritannien 999, i hele EU 112, og i Australien 000. Mens I venter:

• Bliv hos dem. Lad ikke en forvirret eller døsig person være alene.
• Under et krampeanfald skal du fjerne hårde genstande, lægge noget blødt under hovedet og ikke putte noget i munden. Når det er stoppet, så læg dem om på siden.
• Giv dem ikke alkohol for at berolige dem, og giv dem ikke andres beroligende medicin eller sovepiller.
• Notér de oplysninger, redningsfolkene vil spørge om: hvor meget de plejer at drikke, hvornår de tog deres sidste drink, tidligere krampeanfald eller DT og eventuel medicin, de tager.

At komme igennem de akutte abstinenser er kun begyndelsen. Dårlig søvn og lavt humør kan trække ud i uger (se PAWS), og hvis du tager en drink på vejen, så læs hvad du skal gøre efter et tilbagefald, før du bebrejder dig selv.

Tjek advarselstegnene

Sæt kryds ved det, der sker, og de risikofaktorer, der gælder, og træk derefter i skyderen til antallet af timer siden sidste drink. Det er en vejledning til oplysning, bygget på kilderne nedenfor, ikke en diagnose: hvis den siger, at du skal ringe, så ring.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man dø af alkoholabstinenser?

Ja. Alvorlige abstinenser kan give krampeanfald og delirium tremens, og omkring 5% af dem, der får DT, dør af komplikationer som hjerteproblemer, infektioner eller skader. Med ordentlig lægebehandling falder risikoen markant. Derfor bør storforbrugere, der drikker dagligt, søge lægeligt råd, før de stopper, og derfor kræver nødtegn en ambulance, ikke tålmodighed.

Hvordan ved jeg, om mine abstinenser er alvorlige?

Krampeanfald, forvirring, hallucinationer, feber, uregelmæssig puls, brystsmerter eller vejrtrækningsbesvær er nødsituationer. Rysten, svedtendens, opkastning, angst eller hurtig puls er mildere, men betyder stadig, at du skal se en læge i dag. Et tidligere abstinenskrampeanfald eller DT, en alder på 60 år eller derover eller anden sygdom øger alle alvoren.

Hvornår opstår abstinenskrampeanfald?

De fleste kommer tidligt. Mere end 90% af abstinenskrampeanfaldene opstår inden for 48 timer efter sidste drink, og de kan komme med lidt varsel, selv når de øvrige symptomer er milde. En lille andel, under 3%, opstår 5 til 20 dage senere. Ethvert krampeanfald under abstinenser kræver akut hjælp, selv om personen virker upåvirket bagefter.

Hvornår begynder delirium tremens?

DT begynder som regel 1 til 4 dage efter, at abstinenssymptomerne er startet, altså ofte omkring dag 2 til dag 5 efter sidste drink, og kan vare op til 3 eller 4 dage. De går ofte forud af svedtendens, tremor og hurtig puls. Ny forvirring eller hallucinationer i dette tidsrum betyder, at du skal ringe til alarmcentralen med det samme.

Skal jeg tage på skadestuen ved alkoholabstinenser?

Tag på skadestuen eller ring til dit alarmnummer ved ethvert faresignal: et krampeanfald, forvirring, hallucinationer, feber, uregelmæssig puls, brystsmerter eller vejrtrækningsbesvær. Ved mildere symptomer er et besøg hos lægen eller på en akutklinik samme dag det rette, men tag på skadestuen, hvis du ikke hurtigt kan komme i kontakt med en, eller hvis du har en højrisikohistorik.

Det vigtigste at tage med

Alkoholabstinenser er et af de få tilfælde, hvor det at stoppe med at drikke kræver en plan. Tal med en læge, før du stopper, hvis du drikker meget hver dag, søg hjælp samme dag, hvis der opstår symptomer, og ring til alarmcentralen ved krampeanfald, forvirring, hallucinationer, feber eller uregelmæssig puls. Er du i tvivl, så ring.

Når du er sikkert igennem, kan Sober Tracker: Go Alcohol Free hjælpe på den længere strækning. Appen tæller dine ædru dage, og hver ædru dag tilføjer en stjerne til din Recovery Sky. Coping Toolkit giver dig en urge-surfing-timer samt åndedræts- og grounding-øvelser ét tryk væk, når trangen melder sig, og Reflect rummer daglige humørtjek. Sober Tracker er et vaneværktøj, ikke lægehjælp: den overvåger ikke abstinenser og erstatter ikke en læge.

Alt bliver på din enhed, uden konto eller tilmelding. Download den gratis i App Store eller på Google Play.

Denne artikel er til oplysning og er ikke lægelig rådgivning. Den erstatter ikke en læges vurdering, og alvorlige symptomer kræver lægehjælp med det samme.

Kilder

• MedlinePlus, US National Library of Medicine: Alcohol withdrawal
• NHS: Alcohol misuse
• Saitz R. Introduction to alcohol withdrawal, Alcohol Health and Research World (NIAAA), 1998
• Trevisan LA, Boutros N, Petrakis IL, Krystal JH. Complications of alcohol withdrawal: pathophysiological insights, Alcohol Health and Research World (NIAAA), 1998
• Goodson CM, Clark BJ, Douglas IS. Predictors of severe alcohol withdrawal syndrome: a systematic review and meta-analysis, Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 2014
• Kraemer KL, Mayo-Smith MF, Calkins DR. Impact of age on the severity, course, and complications of alcohol withdrawal, Archives of Internal Medicine, 1997
• Mayo-Smith MF et al. Management of alcohol withdrawal delirium: an evidence-based practice guideline, Archives of Internal Medicine, 2004